I starten af Oktober var vi i Berlin, for at optræde ved en mindehøjtidelighed i de Nordiske Ambassader. Masser om det senere, men lad os starte ved begyndelsen. Den 3. oktober rejste vi derned med tog (vi elsker det). De to foredragsholdere Prof. Hans Heinrich Hansen og kone Andrea Kunsemüller sluttede sig til os i Flensborg og vi rejste sammen til Hamborg, hvor vi mødte en af arrangørerne, Beate Hopf. En tidligere tv-præsentator, virkelig berømt og helt fantastisk. Vi ankom om aftenen, hvor vi tog til hotellet og SOV. 
Næste dag var koncertdag, men efter en god og lang morgenmad/diskussion med de andre havde vi noget tid til sightseeing. Her besøgte vi Alte Nationalgalerie. Skønt museum, fantastisk arkitektur og udstillinger som tager vejret fra en. Friedrich og Schinkel er nogle af vores favoritter. En god frokost og vi skyndte os tilbage til hotellet for at tage til ambassaderne. 
Vi kom til ambassaderne om eftermiddagen og begyndte at forberede os til aftenen med prøver, sætte scene og også tage billeder til aviserne. Vi modtog en meget varm velkomst fra ambassaden og de var så hjælpsomme. Vi mødte også den anden arrangør, Lea Rosh, hun er rimelig kendt i Tyskland, og har bl.a. været den, som tog initiativ til at bygge mindesmærket for de myrdede jøder under 2. VK. 
Eventet var en mindehøjtidelighed for at mindes de danske jøder under 2. VK. Det begyndte med Rachmaninoffs Vocalise efterfulgt af velkommen fra Lea Rosh og ambassadøren. Så kom talen fra Prof. Hans Heinrich Hansen (det var meget dybt), et interview af en journalist, læsninger af Brechts værker og musik af Mahler og V. Ullmann indimellem. Det var et meget alvorligt og dybt event og det var en stor oplevelse at deltage i. Det var vi meget glade for. Aftenen blev fejret med alle på en vidunderlig græsk restaurant (den mad!) 
Næste dag skulle vi rejse om eftermiddagen. Om morgenen så vi Brandenburger Tor, Holocaust mindesmærket (meget stærk og dyb effekt) og brugte mange timer i den enorme boghandel med noder i kælderetagen. Vi besøgte også en ven, som ejer et kunstgalleri. Det fik vi så set, og det er helt utroligt, og vi havde også kaffe med en god snak. Derefter skyndte vi os tilbage til hotellet for at hente vores kufferter og tage til banegården og så begyndte der en storm lige inden vores togforbindelse.
Alle forbindeler var aflyst, køen til informationsskranken var såååå lang, så den eneste ting at gøre var at sidde og vente. Der skete ikke noget og vi bestemte os for at booke et hotelværelse. Køen til en taxi tog 2 timer, det var mørkt, koldt og det regnede og da jeg stod udenfor og ventede, fik jeg ideen om at optræde for de sure og trætte mennesker der også ventede. Så vi sang nogle 3 stemmige sange :D 
Tidligt næste morgen kørte der stadig ikke nogen tog, så vi sad og ventede igen. Så kom vores arrangør, og skabte helvede for en DB fyr og bestilte en taxi fra Berlin til Hamborg. Fra Hamborg fik vi et tog, så vi kom hjem sent om aftenen. Den næste morgen skulle vi spille en koncert kl 11 i Christiansfeld, og søndag havde vi en koncert uden for Flensborg. 
Vi var meget glade for at komme hjem, sove i vores senge og spille de koncerter, selvom det var en vidunderlig tur derned. 
Love
​Giuly

In the start of October we were in Berlin, performing at a fantastic event at the Nordic Embassies. A lot about that later, but let us start with the beginning. On the 3rd we travelled to Berlin by train (really love that).
The two speakers Professor Hans Heinrich Hansen and his wife Andrea Kunsemüller joined us in Flensburg and we travlled together to Hamburg, meeting up here with one of the organizers, Beate Hopf. A former tv-presenter, very famous and really amazing!! We arrived in the evening where we went to the hotel and SLEPT.
Next day was the day of the performance but after a good and long breakfast/discussion with the others we had some time to do some sightseeing. Here we visited the Alte Nationalgalerie. Stunning museum, wonderful architecture and breathtaking exhibitions. Friedrich and Schinkel are some of our favourites. A good lunch and we hurried back to our hotel to go to the embassies.
We came to the embassies in the afternoon and began preparing for the evening, rehearsing, setting the stage and also taking photos for newspaper. We received an extremely warm welcome from the embassies and they were so helpful. Also met the second organizer of this event Lea Rosh, she is rather famous in Germany, having among other things taken the innitiative to build the WWII memorial for the murdered Jews. The event was a commemoration for the salvation of the Danish Jews during WWII. The event began with the Rachmaninoff Vocalise followed by welcomes from Lea Rosh and the ambassador. Then came the speech by Hans Heinrich Hansen (really powerful), an interview of a journalist, two readings of Brecht works and pieces by Mahler and V. Ullmann in between. This was a really serious and deep event to commemorate the Jews, it was really a very big experience to participate in, we were very happy for it. The evening was celebrated with everyone on an amazing Greek restaurant (the food!)
The next day we would travel back in the afternoon. In the morning we saw Brandenburger Tor, the Holocaust Memorial, (this is very powerful and has a strong effect on you) and spent many hours in the enormous bookshop with music in the bottom floor. We then went to see a friend, who owns an art gallery so we got to see her new exhibition, which is simply wonderful and had coffee and a very good talk. Then we hurried to the hotel and collected our luggage to go to the train station and then a storm began, like just before our train connection. Every connection was cancelled, queue to the information desk was sooo long so the only thing was to sit and wait. So, nothing happened and we decided to book a hotel room that night. The queue for a taxi took 2 hours, it was dark, and cold and raining, and standing outside I got the idea to make a flashmob to cheer all these angry and tired people. So we started singing 3 part songs. 
Early next day, trains were still not running, and we then sat waiting. Then our organizer came, made hell for one of the DB guys and ordered a taxi from Berlin to Hamburg. And from Hamburg we got a train where we came home late in the evening. The next morning we played a concert 11 o'clock in Christiansfeld, and Sunday we had a concert outside Flensburg. 
We were really happy to come home, sleep in our beds and to play the concerts. Though it was a wonderful trip to Berlin. 
Love 
Giuly

Efter en lille pause fra bloggen er vi nu tilbage igen! I denne weekend gjaldt det middelaldermarked på Koldinghus, og det var en fantastisk oplevelse. Det var første gang, der var middelaldermarked på slottet, og man kan ikke forestille sig et bedre sted at holde det. Og vi kom til at synge, spille, gøgle og fjolle med middelaldermusik, som vi ikke har gjort det længe! Det har været to meget intense dage, og det er egentlig ret utroligt, jeg er vågen nok til at sidde og skrive...

Men altså: Der var international ridderturnering udenfor slottet, på Slotsbanken - det så virkelig drabeligt ud, og det var bare ikke til at se, om der var regler eller ej - de hamrede virkelig bare hårdt på hinanden! Og så havde de 35 kg rustning på... 
I gården var der marked med forskellige boder og værksteder, bl.a. en smed (han var flink, fordi han kunne lide vores musik ;-) ) og Karamelmesterens bod. Vidste I at skumfiduser faktisk kunne laves i middelalderen? Man brugte saften fra roden af lægestokrosen, der virker som gelatine. Det vidste vi heller ikke, men det lød spændende!
Giuly havde støvet sækkepiben frem igen og vi fik spillet en del med to sækkepiber - det lyder bare godt - og vi var programsat både til koncerter på scenen i gården, og til at lave gøgl og dans med børn og voksne. Det blev til mange viser om flygtige elverfolk, grublende riddere, opsætsige bønder, giftelystne konger, ærbødige salmer til Jomfru Maria og meget mere. Giuly er også blevet rigtig god til contact juggling - det er nærmest trylleri med den orange bold, hun har. 

Vi var ikke de eneste, der sørgede for musik: Almune, Moro og Virelai var der også, og vi skiftedes til scenen - vi kender til dem fra tidligere middelaldermarkeder, og de er rigtig gode; det var fedt at høre og se dem igen! 
Lørdag aften var der også ildshow uden for slottet, og ud fra hvad jeg har hørt var det virkelig godt - men vi var inviteret hos venner til middag, så vi var der ikke (men det var også en fantastisk middag!) 
Man får altid så meget inspiration af at være på marked, at se og høre andre. Vejret var fantastisk (især i dag), og der var rigtig mange besøgende, så stemningen var helt i top. Det har været en virkelig god weekend, og vi håber, at Koldinghus vil lægge slot til sådan et arrangement igen!

I søndags holdt vi for 3. gang "Klassisk for fred" - en velgørenhedskoncert i forbindelse med Haderslev Lysfest, hvor vi donerer alle billetindtægter til Læger uden Grænser. Koncerten er blevet en tradition for os i Slegsviske Musikhus' smukke sal med det vidunderlige flygel, og vi prøver hvert år at gøre den lidt ny og anderledes - men princippet - donationen - er det samme. Sidste år var der uropførelse af min sangcyklus til Hesses vinterdigte, og der blev auktioneret et maleri af Karl Berkwill (Artgalleriberkwill). Og vi havde valgt et dybt alvorligt program - hvilket dog på ingen måde afskrækkede publikum! 
I år havde vi som sædvanligt nye ideer :-)
Folk begyndte at komme allerede en time før koncerten, og der var straks en hyggelig og summende forventningsfuld stemning, og der blev solgt kaffe, vin og kage.
I år var vi så heldige at få professor og ærespræsident for Den Europæiske Mindretalsunion, Hans Heinrich Hansen med som gæstetaler, og han indledte med en smuk og dyb tale om krig, fred og forsoning. Det gav stof til eftertanke, at samarbejdet i tyske og danske mindretal ved grænsen er det, der fungerer bedst, og viste nødvendigheden af gensidig respekt og forståelse. Hele talen er at finde på vores facebookside. Vi siger en stor tak til Hans Heinrich Hansen for hans bidrag. 

På onsdag, den 5. april, skal vi sammen med Kolding Mandskor synge og spille ved en velgørenhedskoncert for Sct. Georgs Gilderne i Kolding. Det er vist en underdrivelse at sige at vi glæder os. Vi har været til et par prøver med Mandskoret, og de synger så hjerterne må smelte <3. 
Vi kan afsløre, at vi kommer til at have et helt særligt nummer sammen - det er de egentlig alle sammen - men til lige dette knytter der sig en speciel historie.
Nummeret er arien "Casta Diva", sangen til månen fra Bellinis opera "Norma". Nu føler vi tre os jo ret tæt på Bellini, da han var en komponist, der kom fra Catania på Sicilien i det tidlige 1800-tal. Og lige netop dér har vi boet. 
I Catania er alle helt vilde med Bellini. Folk nynner hans operamelodier, som andre nynner popsange - og det til trods for at han ligesom H. C. Andersen rejste væk, da han var ung og vendte aldrig tilbage. Men alligevel er han Catanias; der er opkaldt et operahus efter ham, som har en af verdens bedste akustikker, parker, gader, villaer - og opskrifter. 

For en uges tid siden var jeg et smut i Vejle hos Benny Frankfurth, www.pianohuset.dk
Det er hos ham, jeg for flere år siden købte min cello (den bedste, jeg nogensinde har spillet på), og hvor Giuly købte sin violin (som er 119 år gammel). 
Vi kommer der altid, når vi har brug for reparationer, strenge eller andet, og det kan varmt anbefales. Hans butik ser ikke så stor ud fra gaden, men man skal ikke lade sig snyde - den går i dybden og er fyldt med klaverer, violiner, guitarer, celloer, strenge og alt muligt relateret. 
Grunden til at jeg kom derop var, at min bue trængte til en kærlig hånd, og det kom der en utrolig spændende samtale ud af! For det første sagde han, at der skulle nye hår på - han sammenlignede med nogle buer han havde - og jeg kunne godt se, at der kun var halvt så mange hår på min bue. Det tror pokker jeg syntes jeg spillede svagt! ;-) For det andet sagde han, at der var forskel på hårenes kvalitet: man kunne få kinesiske (billigst), sibiriske og mongolske hestehår - de bedste. Han mente hårene på min bue var kinesiske, og ville sætte mongolske på. Jeg glæder mig til at prøve det. 
Vi havde fået nogle buer på prøve, som havde været meget interessante. Det er utroligt, hvor forskellige buer kan føles at spille med! Den, jeg prøvede var meget let at stryge med, tonen var stor - men den gav en anden klang end jeg ville. Det var en meget god bue, men den vil nok passe bedre på en anden cello. Men en bue er ikke det eneste, der lyder forskelligt fra cello til cello!

Vi spillede koncert på Koldinghus med musik af Mozart i dag. Koncerten gik pragtfuldt og i pausen serverede de Sachertorte, efter Marias opskrift. Sachertorte er en klassisk og himmelsk kage fra Wien. Den er af den slags, der får én til at glemme alt andet. Vi har brugt opskriften utallige gange og den er blevet en tradition i familien til jul. Da der var rigtig mange, der bad om opskriften, deler vi den her med Jer. Den er forførende dejlig!

Wiener Sachertorte:
- til en springform på 24 cm = ca. 8-12 stykker

140 g margarine røres sammen med
140 g sukker
6 æggeblommer tilsættes (hold æggehviderne til side!)
Smelt 140 g mørk kogechokolade over vandbad
og bland den ind i æggemassen.

125 g hvedemel blandes med 
2½ teske bagepulver og blandes ind i dejen.
Pisk de 6 æggehvider
og løft dem forsigtigt ind i dejen.

Bages i en springform ved 175-200 grader i 60-70 minutter.

Den kolde kage skæres midt igennem og bunden smøres med
100 g  abrikosmarmelade (det må godt være lidt mere)
"Låget" - den øverste del af kagen - lægges på igen.
50 g abrikosmarmelade (det er også lidt sparsomt) røres sammen med 
1 spsk varmt vand og varmes lidt, så smøres den på kagen ovenpå  og på siderne.
Smelt mørk kogechokolade, tilføj 25 g smeltet palmin og
dæk hele kagen med chokoladen. 
Skal allerhelst serveres med en god klat flødeskum til (husk sukker i flødeskummet!).
Velbekomme!
Maria, Anna og Giuly

Monday night we came home from our trip to Germany, where we played in Heidelberg. It was an amazing experience to perform in the Heiliggeistkirche. Taking the train we started in the morning to get there by five in the afternoon. It was an 8-hour train journey, but we like travelling by train, it is so relaxing! This is  the time when we can take a break, read a book, study the music, or sleep, which we did. (Also a good opportunity to do homework, for my part). The journey was lovely and we came to Heidelberg in the afternoon. We soon became acquainted with the German tradition of eating bretzels, a delicious type of salted bread formed like a kringel. Anyway, moving on to the concert. The church was stunning. High pillars and amazing stained glass windows. The architecture made the accoustics a bit tricky though, producing a lot of resonance. But it was an amazing room and experience. 
We had made a programme which we called Nordic Spring including pieces by Svendsen, Grieg, Johannsen (yep, that's Anna), Kilpinen and Rachmaninoff (nordic? well I love his music and Russia is a northern country). Putting these pieces together we tried to find a Nordic sound, which we find we have achieved. 
Next evening we watched a performance of Händel's Semele, the oratorio describing the tale about Semele's and Jupiter's marriage was composed in 1744. He wrote it as an oratorio, so today ressigeurs have a lot of freedom to do as they feel when they stage it as an opera. When the premiere took place back in 1744 at Covent Garden it received mixed receptions. A large part of the public found it delightful, but there was a strong objection to it as well. It played a few times, but didn't get performed again in England before 1954. At the time people found it rather too vulgar, and there really are parts in the libretto which can get ressigeurs to show the plot very explicitly.
Some of the most famous arias by Händel as for example "Wherever you walk" comes from this oratorio, and hearing the full work was a big experience. The singers were very skilled and the staging had some funny ideas. Also, the baroque orchestra was brilliant. They had viols, baroque obes and harpsichords which really gave an authentic accompinament. 
We also managed to get a bit of tourism done. We went to the famous bridge at the Neckar river in Heidelberg, which you come to by going through the old gate. And it gives you a wonderful view over the river with a mountain on one side and the castle on the other. Very beautiful. 
Oh, and we love music shops (of course) and bookshops (who doesn't?) so we got to see a few of those as well :-)
The church wants us back sometime, and we'd like to come back too, and the whole town is really beautiful, so we hope to find a date sometime. Meanwhile, we can only recommend Heidelberg and the surroundings, they are so much worth a visit! It is not for nothing that the song "Ich hab' mein Herz in Heidelberg verloren" (I've lost my heart in Heidelberg) is so popular!
​Giuly