På onsdag, den 5. april, skal vi sammen med Kolding Mandskor synge og spille ved en velgørenhedskoncert for Sct. Georgs Gilderne i Kolding. Det er vist en underdrivelse at sige at vi glæder os. Vi har været til et par prøver med Mandskoret, og de synger så hjerterne må smelte <3. Vi kan afsløre, at vi kommer til at have et helt særligt nummer sammen - det er de egentlig alle sammen - men til lige dette knytter der sig en speciel historie. Nummeret er arien "Casta Diva", sangen til månen fra Bellinis opera "Norma". Nu føler vi tre os jo ret tæt på Bellini, da han var en komponist, der kom fra Catania på Sicilien i det tidlige 1800-tal. Og lige netop dér har vi boet. I Catania er alle helt vilde med Bellini. Folk nynner hans operamelodier, som andre nynner popsange - og det til trods for at han ligesom H. C. Andersen rejste væk, da han var ung og vendte aldrig tilbage. Men alligevel er han Catanias; der er opkaldt et operahus efter ham, som har en af verdens bedste akustikker, parker, gader, villaer - og opskrifter.
0 Comments
|
BlogSkrives på skift af Maria, Anna og Giuly. Her er hovedsageligt musikrelateret, men også en yndlingsopskrift, fotos fra vores rejser og andet.
A little love story
En dag mødte jeg F, som talte med en slavisk akcent, den viste sig at være polsk. Jeg ville gerne også kunn synge polske sange og bad hende om at lære mig udtalen. Det ville hun gerne, men vi mødtes ikke, og jeg havde ingen kontaktoplysninger på hende. Så blev jeg ringet op, for at synge sangen i 2. satsen af Goreckis 3. symfoni. Det er en af de mest hjerteknusende sange overhovedet, resten af verden bliver ligegyldig i forhold til dens dybe sorg - og den er på polsk. Nu måtte jeg finde F. igen! Det var ikke nemt, men det lykkedes, og hun lærte mig at udtale ł, sz, rz, ś osv. - lidt tricky må jeg nok sige! Og mens vi var i gang med tschi, schi- lyde, sagde F: " Underviser du også i klaver?" "Jada. også i sang, hvis nogen spørger". Så sagde F: "Jeg tror min datter skal lære at spille klaver" "Jo fint, det kan jeg gerne hjælpe med". Men nu sagde F "Hun er tre år" --- "Gosh" tænkte jeg "det gør jeg ikke! Stakkels barn!" Men lille O havde hørt mig/os spille en aften og har siden talt så meget om det og øvet sig på en lille guitar, hun har. Så selvfølgelig får en hun en klavertime; det bliver et kvarter med de allerbedste ideeer og en masse kærlighed. |