På onsdag, den 5. april, skal vi sammen med Kolding Mandskor synge og spille ved en velgørenhedskoncert for Sct. Georgs Gilderne i Kolding. Det er vist en underdrivelse at sige at vi glæder os. Vi har været til et par prøver med Mandskoret, og de synger så hjerterne må smelte <3. Vi kan afsløre, at vi kommer til at have et helt særligt nummer sammen - det er de egentlig alle sammen - men til lige dette knytter der sig en speciel historie. Nummeret er arien "Casta Diva", sangen til månen fra Bellinis opera "Norma". Nu føler vi tre os jo ret tæt på Bellini, da han var en komponist, der kom fra Catania på Sicilien i det tidlige 1800-tal. Og lige netop dér har vi boet. I Catania er alle helt vilde med Bellini. Folk nynner hans operamelodier, som andre nynner popsange - og det til trods for at han ligesom H. C. Andersen rejste væk, da han var ung og vendte aldrig tilbage. Men alligevel er han Catanias; der er opkaldt et operahus efter ham, som har en af verdens bedste akustikker, parker, gader, villaer - og opskrifter. Denne opskrift knytter sig netop til operaen "Norma", som Maria synger arien fra. "Norma" handler om en keltisk druidepræstinde, som naturligvis bør leve i cølibat, men som (hold godt fast) har to børn med en romersk officer. Altså én af fjendens mænd, fordi romerne har besat hendes land. Det hele ender gruelig galt, men inden da er operaen fuld af helt vidunderlig musik. I den arie, vi har med, er alting endnu godt. Norma står og synger til Månen, mens hun skærer mistelten, og beder Månen - "den kyske gudinde" om fred på Jorden. Arien løfter sig ud over operaens handling og bliver til en universel bøn om fred. Nå, men nu til opskriften! Det er én af vores yndlingsopskrifter, og den hedder "Pasta alla Norma". Hvilken sammenhæng der er mellem ingredienserne og operaen, ved vi ikke. Men begge dele er supergode!
Ingredienser til et hovedmåltid til 4 personer: 2-3 gode auberginer 500 g pasta (skruer, penne rigate eller rigatoni) 1 dåse hakkede tomater 2-3 fed hvidløg evt. basilikumblade olivenolie til sovsen og til stegning salt revet parmesan/grana - egentlig, helt præcist, "ricotta salata" - det er en helt særlig ost, der kun findes i Catania (okay, også lidt andre steder i Italien, men der er den ikke lige så god) - og det er ikke almindelig ricotta. Fremgangsmåde: Auberginerne skæres i 1 cm tykke skiver og lægges i en stor skål med 2 spsk salt over, og dækkes med vand og en tallerken til at presse dem ned. Ligger i blød i et par timer. Så hældes vandet fra, og skiverne trykkes lidt fri af det sidste vand, og steges i rigelig olivenolie til de er gyldenbrune. Lægges på fedtsugende papir og drysses med salt. Det er vigtigt at bruge nok olie, ellers bliver de bare sorte. Imens (eller på forhånd) laves en tomatsovs ved at koge 1 dåse hakkede tomater i en lille kasserolle med 2-3 fed hvidløg, som tages op bagefter. Sovsen smages til med salt, når den har kogt færdig - ca. 15-30 min. Når man er færdig med at stege auberginerne, kan man hælde den tiloversblevne stegeolie i sovsen, det bliver vældig godt. Hvis man har basilikum, kommer de hele blade i nu. Så koges pastaen efter anvisningen på pakken og blandes med tomatsovsen. De stegte auberginer og revet grana/parmesan serveres til. Velbekomme! Maria, Anna og Giuly
0 Comments
Leave a Reply. |
BlogSkrives på skift af Maria, Anna og Giuly. Her er hovedsageligt musikrelateret, men også en yndlingsopskrift, fotos fra vores rejser og andet.
A little love story
En dag mødte jeg F, som talte med en slavisk akcent, den viste sig at være polsk. Jeg ville gerne også kunn synge polske sange og bad hende om at lære mig udtalen. Det ville hun gerne, men vi mødtes ikke, og jeg havde ingen kontaktoplysninger på hende. Så blev jeg ringet op, for at synge sangen i 2. satsen af Goreckis 3. symfoni. Det er en af de mest hjerteknusende sange overhovedet, resten af verden bliver ligegyldig i forhold til dens dybe sorg - og den er på polsk. Nu måtte jeg finde F. igen! Det var ikke nemt, men det lykkedes, og hun lærte mig at udtale ł, sz, rz, ś osv. - lidt tricky må jeg nok sige! Og mens vi var i gang med tschi, schi- lyde, sagde F: " Underviser du også i klaver?" "Jada. også i sang, hvis nogen spørger". Så sagde F: "Jeg tror min datter skal lære at spille klaver" "Jo fint, det kan jeg gerne hjælpe med". Men nu sagde F "Hun er tre år" --- "Gosh" tænkte jeg "det gør jeg ikke! Stakkels barn!" Men lille O havde hørt mig/os spille en aften og har siden talt så meget om det og øvet sig på en lille guitar, hun har. Så selvfølgelig får en hun en klavertime; det bliver et kvarter med de allerbedste ideeer og en masse kærlighed. |