Buehår og strengeleg

For en uges tid siden var jeg et smut i Vejle hos Benny Frankfurth, www.pianohuset.dk
Det er hos ham, jeg for flere år siden købte min cello (den bedste, jeg nogensinde har spillet på), og hvor Giuly købte sin violin (som er 119 år gammel). 
Vi kommer der altid, når vi har brug for reparationer, strenge eller andet, og det kan varmt anbefales. Hans butik ser ikke så stor ud fra gaden, men man skal ikke lade sig snyde - den går i dybden og er fyldt med klaverer, violiner, guitarer, celloer, strenge og alt muligt relateret. 
Grunden til at jeg kom derop var, at min bue trængte til en kærlig hånd, og det kom der en utrolig spændende samtale ud af! For det første sagde han, at der skulle nye hår på - han sammenlignede med nogle buer han havde - og jeg kunne godt se, at der kun var halvt så mange hår på min bue. Det tror pokker jeg syntes jeg spillede svagt! ;-) For det andet sagde han, at der var forskel på hårenes kvalitet: man kunne få kinesiske (billigst), sibiriske og mongolske hestehår - de bedste. Han mente hårene på min bue var kinesiske, og ville sætte mongolske på. Jeg glæder mig til at prøve det. 
Vi havde fået nogle buer på prøve, som havde været meget interessante. Det er utroligt, hvor forskellige buer kan føles at spille med! Den, jeg prøvede var meget let at stryge med, tonen var stor - men den gav en anden klang end jeg ville. Det var en meget god bue, men den vil nok passe bedre på en anden cello. Men en bue er ikke det eneste, der lyder forskelligt fra cello til cello!

---

---

Strenge kan lyde meget forskelligt på forskellige celloer. En streng, der lyder fantastisk på én cello, kan lyde trist på en anden. For slet ikke at tale om tarmstrenge vs. stålstrenge! Nu om dage bruger de allerfleste stålstrenge, fordi de (åbenbart) har en mere brillant, kraftig tone, er mere holdbare og stabile. Men tidligere brugte man strenge af snoet tarm, måske omvundet med en metaltråd (sølv?). Jeg spurgte Benny om forskellen på de to: stål- og tarmstrenge. Der er noget med, at stål er mere stabilt og ikke så afhængigt af vind og vejr. Og måske også at det lyder kraftigere. Men jeg fik en tarmstreng med hjem, jeg kunne prøve, og jeg elsker den! Klangen er meget blødere, og ja, jeg syntes ikke at den klang så kraftigt som de andre strenge, men pludselig klang de andre strenge ret metallisk og skingert i forhold til, hvor godt dén klang.

---

---

Der kom også en pige ind, som søgte efter en cello i konfirmationsgave. Hun havde ikke selv mod på at prøve celloer, så derfor fik jeg lov til at spille på dem for hende. Dét var sjovt! Jeg elsker at høre instrumenternes klanglige forskelligheder, men jeg vil og ville ikke dømme én cello frem for en anden, fordi jeg syntes, at det skulle pigen selv: når det bliver hendes cello engang, så er det hende, der skal vælge klangen - ikke mig. Det var adskillige gode celloer jeg prøvede, og jeg lærte, at der næsten ikke er noget, der er statisk ved et instrument: klangen ændrer sig også, man siger man "spiller celloen til". Så derfor kan jeg heller ikke bedømme en cellos klang ud fra at have prøvet den én gang - det er faktisk nødvendigt at jeg spiller på den over længere tid - og hvis jeg spiller smukt, så vil klangen også forbedres. 
Og jeg kunne blive ved. Der var så meget, jeg lærte den eftermiddag, og jeg kunne sagtens være blevet der længere - men jeg skulle nå en bus, og Benny skulle lukke for den dag.
Men tak, fordi du tog dig så god tid til mig, Benny! Jeg glæder mig til at komme igen :-)
Kh Anna

---